Work Image

Anne Linnet

Torsdag 28. September 2017

Work Image

Lars Lilholt

Onsdag d. 22. Februar 2017

Work Image

Folkeklubben

Torsdag d. 2. Marts 2017

Work Image

Madsen, Møller & From

Torsdag 29. September 2016

Work Image

Herman’s Hermits (UK)

Torsdag d. 27. April 2017

Work Image

Anne Linnet

Torsdag d. 28. september 2017 kl. 20:00
Entre: Kr. 295,- (incl. gebyr)

Ingen anden dansk sangerinde og sangskriver har som ANNE LINNET printet sig ind i generationer af danskernes musikalske dna og hun tilhører den helt tunge vægtklasse af dansk pophistorie. Som en af Danmarks mest markante kvindelige kunstnere og som medlem af bands som Tears, Shit & Chanel, Anne Linnet Band samt Marquis de Sade, har ANNE LINNET ageret soundtrack til vores liv i mere end 40 år og beriget os med moderne klassikere såsom “Tusind Stykker”, “Smuk og Dejlig”, “Glor på Vinduer”, “Venus”, “Barndommens Gade” med mange flere og er én af de få sangerinder herhjemme, der har holdt sig aktuel igennem flere årtier. ANNE LINNET er sangskriver og komponist til et væld af værker, der spænder over en bred vifte af genrer og har således modtaget IFPI ́s Ærespris for sin store betydning i dansk musik.

Før Anne Linnet koncerten er der mulighed for at deltage i en spændende buffet

Buffetten serveres imellem kl. 17:30 - 19:00 i Vostrup Musikhus (Dansesalen) Tilmelding til buffet kan kun ske direkte til Bechs Hotel i Tarm tlf. 97 37 29 22 / bechshotel@email.dk - senest tirsdag d. 26. september. Buffetten slutter kl. 19:00 - hvor dørene åbnes ind til salen Pris for denne buffet kun kr. 175,- Drikkevarer kan købes i vores bar

  • Project Image

Lars Lilholt “Storyteller”

Onsdag d. 22. februar 2017
Entre: kr. 295,- (incl. gebyr)

Onsdag den 22. februar 2017 er der intim koncert i Vostrup Musikhus med Lars Lilholt og hans fire faste bandmedlemmer Gert Vincent (guitar), Tom Bilde (bas), Kristian Fogh (tangenter) og Eddi Jarl (trommer).   Lars Lilholt Band vil her kunne opleves med et anderledes repertoire end De lyse nætters orkester benytter om sommeren, nemlig med mere plads til balladernes fordybelse og nærhed. Lars Lilholt, lederen af de lyse nætters festpatrulje, vil her blive de mørke afteners historiefortæller, og der vil blive givet plads til at lade instrumenterne tale i en skrøbelig balancegang mellem enkelhed og kompleksitet.   Storytellerturen i 2016 med fokus på succes albummet Amulet blev en kæmpesucces med udsolgte koncerter landet rundt.   Storyteller turen 2017 bliver en videreførelse af sidste års succes, og repertoiret vil bestå af såvel nyskrevne sange - både kendte og mindre kendte fra det kæmpestore bagkatalog.   Lars Lilholt behøver ingen nærmere præsentation, men vi har at gøre med en dansk kunstner, der i årevis har kunnet samle tre generationer i en tid, der ellers er præget af større og større opsplitning af samfundet. En erfaren sangskriver med et kæmpe stort talent for at bruge det danske sprog og en evne til at kommunikere gennem enkle melodier med et rodnet i både folkemusikken, rockmusikken og den klassiske musik. Her i den stilfærdige intense udgave bakket op ad et indfølende band.

Før Lars Lilholt koncerten er der mulighed for at deltage i en spændende buffet

Buffetten serveres imellem kl. 17:30 - 19:00 i Vostrup Musikhus (Dansesalen) Tilmelding til buffet kan kun ske direkte til Bechs Hotel i Tarm tlf. 97 37 29 22 / bechshotel@email.dk - senest mandag d. 20. februar. Buffetten slutter kl. 19:00 - hvor dørene åbnes ind til salen Pris for denne buffet kun kr. 175,- Drikkevarer kan købes i vores bar - (Det er ikke tilladt at medbringe egne mad- & drikkevarer)

  • Project Image

Herman’s Hermits (UK)

Torsdag d. 27. April kl. 20:00
Entre: Kr. 275,- (incl. gebyr)

En aften i selskab med engelske Herman's Hermits er lig med en aften i selskab med et af tidernes største pop/rockbands. Siden starten i 1964 har Herman's Hermits stået for 23 hit-singler, 10 lp'er, utallige tvshows og koncertturneer over hele verden og har til dato noteret sig for et pladesalg på over 60 millioner.
Herman's Hermits leverer et show helt i topklasse med en forrygende og dynamisk sceneoptræden og en solid musikalitet, hvor "Golden Oldies" stadig er en væsentlig del af showet. Hvem lader sig ikke gribe af nostalgien og kan synge med på numre som: "No Milk Today", ”I ḿ Into Something Good”, ”Mrs. Brown You've Got A Lovely Daughter", “There’s A Kind Of Hush”, “Can’t You Hear My Heartbeat”, “Dandy” og mange mange flere. Gennem fem årtier har Herman's Hermits skabt hits og glæde, og de er "still going strong”.

Før Hermits koncerten er der mulighed for at deltage i en spændende buffet

Buffetten serveres imellem kl. 17:30 - 19:00 i Vostrup Musikhus (Dansesalen) Tilmelding til buffet kan kun ske direkte til Bechs Hotel i Tarm tlf. 97 37 29 22 / bechshotel@email.dk - senest onsdag d. 26. april Buffetten slutter kl. 19:00 - hvor dørene åbnes ind til salen Pris for denne buffet kun kr. 175,- Drikkevarer kan købes i vores bar - (Det er ikke tilladt at medbringe egne mad- & drikkevarer)

Bruce Guthro “Celtic x-mas Tour 2016”

Onsdag d. 30. november 2016 kl. 20:00
Entre: Kr. 320,- (incl. gebyr)

Årets julekoncert med Bruce Guthro & Band
Forsangeren fra skotske Runrig - Bruce Guthro - gentager de sidste års store succes, som med udsolgte koncertsale bekræftede denne nye juletradition. Danskernes hjerter har taget varmt imod dette autentiske univers, som han og bandet formår at fremføre med et scenisk udtryk i absolut særklasse. De populære julekoncerter indeholder et mix af sange fra Guthros hjemegn, Nova Scotia i Canada, irske klassikere og en stribe kendte engelsksprogede julesange. Bruce Guthro er tillige en varm historiefortæller, der med et glimt i øjet beretter om Nova Scotias betagende univers og unikke individer.

Med sig på scenen har Bruce Guthro sit internationale 6 mands-orkester med medlemmer fra både Irland, Canada og Danmark. Et godt og sammenspillet hold. Mange bemærker dog i særdeleshed den smukke og dygtige irsk-keltiske violinist Roisin Ryan. Ikke mindst når hun overtager sangmikrofonen med sin smukke og fine stemme på et par af aftenens sange. Matt Bashford fra Irland fuldender det autentiske keltiske lydbillede med sine mange fløjter og Uilleann pipes.

Før Bruce Guthro koncerten er der mulighed for at deltage i en spændende buffet

Buffetten serveres imellem kl. 17:30 - 19:00 i Vostrup Musikhus (Dansesalen) Tilmelding til buffet kan kun ske direkte til Bechs Hotel i Tarm tlf. 97 37 29 22 / bechshotel@email.dk - senest mandag d. 28. november Buffetten slutter kl. 19:00 - hvor dørene åbnes ind til salen Pris for denne buffet kun kr. 175,- Drikkevarer kan købes i vores bar - (Det er ikke tilladt at medbringe egne mad- & drikkevarer)

  • Project Image

Folkeklubben

Torsdag d. 2. marts 2017 kl. 20:00
Entre: Kr. 225,- (incl. gebyr)

Folkeklubben på tour ”Det Perfekte Slag” i Vostrup Musikhus torsdag d. 2 marts 2017. Popsange til den tænkende hjerne og det bankende hjerte. Det er musik og tekst der tager stilling til den verden som vers og omkvæd skal genlyde i. Folkeklubben udsendte d. 26. august 2016 deres tredje album ”Slå flint!” – en plade, der fuldender en trilogi, som startede med ”Nye Tider” i 2013 og ”Danmarksfilm” i 2014. Inspireret af den ikoniske tennishelt Torben Ulrich og hans frisættende filosofi om at gå efter det perfekte slag i stedet for at tænke på sejr eller nederlag, er Folkeklubben gået efter at lave dén frigjorte og legende plade, som kun erfaringen fra efterhånden 600 koncerter rundt i landet giver. Førstesinglen ”Overlæge Jacobsen” har været 30 år undervejs, mens de fleste sange på albummet er skrevet og indspillet under en heftig turnéaktivitet, der har spændt vidt - fra sognegårde, kroer og musikforeninger over rockklubber, spillesteder og festivaller. Det er rendyrket folk, store (p)opsange samt hårdtslående rock’n’roll, bundet sammen af dét tekstunivers, der umiskendeligt er Folkeklubbens. Stor Danmarksturné – uden galskab, ingen lidenskab! På debutalbummet ”Nye Tider” delte sange som ”Fedterøv” og ”For Pengene” lussinger ud på spillesteder og radioer landet over. På 2’eren ”Danmarksfilm” tog bandet den snørklede vej ud i et Danmark, der spænder fra Dybbøl i syd til den fiktive Rimmerby Strand i nord. Over Bagenkop Havn og værtshuset på Vesterbro til Djævlebakken ved Psykiatrisk Hospital i Aarhus: ”Det er smukt. Det er større end du troede. Det er godt for det, der er oppe i dit hoved.”

Før Folkeklubben koncerten er der mulighed for at deltage i en spændende buffet

Buffetten serveres imellem kl. kl. 17:30 - 19:00 i Vostrup Musikhus (Dansesalen) Tilmelding til buffet kan kun ske direkte til Bechs Hotel i Tarm tlf. 97 37 29 22 / bechshotel@email.dk - senest onsdag d. 1. marts Buffetten slutter kl. 19:00 - hvor dørene åbnes ind til salen Pris for denne buffet kun kr. 175,- Drikkevarer kan købes i vores bar - (Det er ikke tilladt at medbringe egne mad- & drikkevarer)

  • Project Image

Johnny Madsen, Knud Møller & Henrik From (Akustisk)

Torsdag d. 29. September 2016 kl. 20:00
Entre: kr. 295,- (incl. gebyr)

Seneste udgivelser fra Johnny Madsen er albummet ”Godt Nyt”, som udsendtes sidst i september 2015. Albummet har fået en overstrømmende modtagelse af både publikum og presse og ”Godt Nyt” er strøget direkte til tops på album salgslisten og bliver af alt og alle betegnet som det bedste Madsen album i mange år, indeholdende bl.a. de nye sange ”Godt Nyt”, ”Twitter” og ”Aldrig Mere” som allerede har bidt sig godt fast hos de fleste. Pressen tildelte hovedsageligt albummet ”Godt Nyt” 5 og 6 stjernede anmeldelser og overskrifter som ”Madsens mesterværk”, ” Seriøst godt nyt fra Johnny Madsen” og ”Nu er den jo hel gal – Johnny Madsen har begået sit bedste album i tyve år” prægede modtagelsen. Har man bare een gang oplevet Madsens akustiske triokoncerter, ved man, at dette er den allerbedste måde at komme helt tæt på den vestjyske rockpoet. På deres vej vil Johnny Madsen, Knud Møller og Henrik From servere såvel højdepunkter som skæve øjeblikke i de neddroslede, men alligevel højtflyvende akustiske versioner af Madsens sange, der er trioens varemærke. I denne akustiske konstellation levnes der også plads til Thyborøn-drengens særdeles underholdende mikro- sociologiske iagttagelser fra landets randområder. Og altid veloplagte Madsen deler ofte og gerne ud af sine knivskarpe betragtninger af, hvordan vi som mennesker gebærder os i hinandens selskab - ofte med inspirationen hentet fra kunstnerens egen udkigspost på Fanø og naturligvis altid med et permanent funklende glimt i øjet. Ud over de akustiske koncerters fortættede intimitet, er der samtidig mulighed for på klods hold at opleve Knud Møllers indfølte bluesguitar. Kompetent og beskedent eksekverer ’sideman’ Møller rollen som leadguitarist og demonstrerer, at det akustiske udtryk på ingen måde er en hæmsko for hans ekvilibristiske udfoldelser. Alt imens at han sammen med bagstopperen Henrik From standhaftigt må lægge skuldre til Madsens mange kammeratlige drillerier. Ud fra denne grundtone af joviale indspark anlægger orkestret så den ligefremme og uimponerede tilgang til musikken, som efterhånden er blevet det garantimærke, man kan sætte på alt, der kommer fra Johnny Madsens hånd.

Før Johnny Madsen koncerten er der mulighed for at deltage i en spændende buffet

Buffetten serveres imellem kl. 17:00 - 18:30 i Vostrup Musikhus (Dansesalen) Tilmelding til buffet kan kun ske direkte til Bechs Hotel i Tarm tlf. 97 37 29 22 / bechshotel@email.dk - senest tirsdag d. 27. september. Buffetten slutter kl. 19:00 - hvor dørene åbnes ind til salen Pris for denne buffet kun kr. 175,- Drikkevarer kan købes i vores bar

  • Project Image

Jazz & Rock guiden

Foreningen blev startet i 1997 af nogle lokale ildsjæle, som syntes at der skulle lidt kultur til området. Og stedet hvor koncerterne skulle afholdes var ikke svær at finde - idet Vostrup Teater- & Musik Efterskole netop havde fået bygget et fantastisk smukt Teater- & Musikhus i tilknytning til skolen med scene, musik- og teatersal, som foreningen kunne benytte. Den allerførste koncert som foreningen arrangerede var med Svend Asmussen Quartet - og hele bestyrelsen gik og bed negle, da det jo var en stor satsning i et meget tyndt befolket område. Men helt galt gik det ikke - idet der mødte ca. 250 mennesker op og økonomien hang sammen. Herefter er det gået slag i slag med den ene koncert efter den anden og en heftig markedsføring i området har resulteret i, at der stort set er fuldt hus til hver koncert og at foreningen i dag har over 500 medlemmer. Læs mere her

Se kortet

 Fejl: Husk at udfylde alle felterne.
 Tak for din besked, vi vil besvare dit spørgsmål hurtigst muligt
Send